søndag den 24. juni 2012

Bærkage

Når sommervejret ikke vil komme, må man sørge for at i hvert fald sommerkagerne gør. Denne bærkage kan varieres i en uendelighed. Den er god med hindbær, jordbær, brombær, blåbær osv. Det er en fast, men ikke tør kage, som smager godt sammen med creme fraise. Denne blev nydt til Sankt Hans aften sammen med et par glas bobler og et vældig effektivt bål.
Ingredienser
150 g blødt smør
3 dl sukker
3 æg str. M/L
3 ½ dl mel
1 dl mælk
1 tsk. bagepulver
250 g frosne eller friske bær (jeg brugte hindbær)
2 spsk. sukker


Kom smør og sukker i en røremaskine og rør med en flad spartel til det er hvidt (har man ikke en røremaskine, bruges en elspisker).

Tilsæt æggene et efter et, mens der fortsat røres. Kom mælken i lidt af gangen. 

Bland bagepulver og mel i en skål og rør det i dejen, der herefter hældes i en springform på 26 cm. 

Læg bær på toppen og drys med de 2 spsk. sukker.  De vil synke ned i dejen under bagningen. 

Kagen sættes i en kold ovn på nederste rille og bages ved 180 grader (ikke varmluft) i ca. 45 minutter. Kagen er færdig, når man kan stikke en hæklenål i og den kommer op uden dej på. Kagen køles af på en rist i springformen.
Pynt og tilbehør
Friske bær (jeg brugte hindbær)
Creme fraise, 18 eller 38 %
Mousserende vin

Når kagen er afkølet kommes der bær på. Servér den med creme fraise og til.



4 kommentarer:

  1. Jeg glæder mig til at forsøge at gøre dig kunsten efter :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. God fornøjelse - smager gerne resultatet :-)

      Slet
  2. Den skal jeg også prøve da... bliver lækkersulten af at kikke på denne her side.. tak fordi I laver den!

    SvarSlet
    Svar
    1. God fornøjelse med den og tak fordi du læser bloggen!

      Slet