torsdag den 21. juni 2012

Mormors makronkager

Min mormor var en dejlig dame som bagte nogle dejlige makronkager. Jeg har forsøgt mig med hendes opskrift og jeg kan godt afsløre at de ikke helt ligner hendes. De smager dog som de skal, omend jeg tror at placeringen i ovnen skal justeres for at få den helt rigtige chewy konsistens. Denne opskrift resulterer i ca. 22 kager. 


Ingredienser
3 æg str. M/L
300 g sukker
125 g smeltet smør
125 g knuste makroner
125 g hvedemel
50 g hakket chokolade
50 g hakkede nødder (fx mandler)


Smelt smørret og hak chokoladen og nødderne.

Pisk æg og sukker luftigt og fyldigt - det tager som minimum nogle minutter. 

Bland smør, knuste makroner, hvedemel, chokolade og nødder i. 

Dejen kommes med to spiseskeer i muffinsforme eller lignende og bages ved 200 grader (ikke varmluft) i ca. 20 minutter. Tror med fordel de kan bages i den nederste 1/3 af ovnen.




1 kommentar:

  1. Min nye ynglingskage - du må meget gerne snart bage dem igen/ Kimmie

    SvarSlet