søndag den 7. april 2013

Lemonade

Man aner det måske ikke rigtig, men det er snart sommer! Og hvilken bedre måde at starte den med end med et glas af denne lemonade.  Jeg laver den rigtig ofte til kage, da den er dejlig syrlig og frisk. 


Ingredienser
2 dl sukker
3 økologiske citroner
1 liter vand

Kom sukkeret i en gryde eller en skål, der kan tåle kogende vand. 

Vask citronerne godt og rul dem et par gange med håndfladen på et køkkenbord (det gør det lettere at få presset saften ud senere).

Skær derefter skrællen af med en kniv - kun skrællen, ikke det hvide - og kom det ned til sukkeret.

Kog vandet og kom det over sukkeret og skrællen. 

Halvér citronerne, pres saften ud og hæld den i gryden. Rør et par gange med en grydeske og sæt det til afkøling.


Si skrællen fra, tilsæt isterninger og servér. Jeg lader det som regel trække natten over. Det bliver den bestemt ikke dårligere af. Man kan tilsætte yderligere citronsaft eller vand efter smag, behag og humør.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar