tirsdag den 13. maj 2014

Yoghurtis med brombær og skumfiduser

Jeg har fra verdens bedste og mest betænksomme kollega fået denne utroligt smukke isdåse. Jeg påtænker at anvende den mange gange, men det første der får lov at bo i den er denne brombæris.


Ingredienser
200 g brombær (jeg brugte frosne)
2 spsk ahornsirup
150 g miniskumfiduser (eller de store klippet i mindre stykker)
500 g græsk yoghurt 10%


Varm brombærerne op i en gryde, til de bliver bløde igen. Tilsæt ahornsirup og blend dem derefter med en stavblender.

Rør det sammen med yoghurten og tilsæt skumfiduserne.

Hæld isen i en beholder og kom den i fryseren. Rør i den hver 20 minut cirka, så du undgår at den krystalliserer som min. 



Ingen kommentarer:

Send en kommentar