lørdag den 6. december 2014

Luciabrød

Det er snart Lucia dag, så det er tid til at bage lækre luciabrød. De kan formes som stjerner, dyr, tal, bogstaver osv., men jeg er egentlig ret glad for den klassiske form. 


Ingredienser
50 g smør
2 dl skummetmælk
15 g gær
1 økologisk æg str. s/m
½ dl sukker
½ tsk fint salt
½ tsk safran
350 g hvedemel


Sammenpisket æg til pensling og rosiner til pynt.

Smelt smørret og lad det afkøle. Lun mælken og opløs gæren heri. Rør smør, æg, sukker, salt og safran i. Når det er godt blandet, tilsættes melet. Det bliver en ret klæg dej. Sæt den til hævning i ca. en times tid. 

Når dejen har hævet til dobbelt størrelse slås den ned og deles i 8 kugler. Hver af disses æltes eventuelt med lidt mere mel og formes til hvad man nu har lyst til. Sæt dem på en bageplade med bagepapir, kom et par rosiner på som pynt og sørg for de bliver penslet med æg. Sættes derefter til hævning igen til de er hævet godt op.


Bages ved 200 grader (ikke varmluft) i små 10 minutter til de er let gyldne. Husk at holde øje med dem. 


De kan spises lune som de er, men de smager også godt med smør på.  

Ingen kommentarer:

Send en kommentar